Krav til pasfoto og kørekortfoto
generelle krav fra Politiets hjemmeside, politi.dk

Motiv

Billedet skal være vellignende, taget lige forfra og egnet til indskanning.
Alle regler gælder også for børn.

Der må kun være én person på billedet, som skal være taget lige forfra.
Baggrunden skal være uden motiver og i ensartet lys farve, f.eks. lys blå eller lys grå.
Billedet skal være i farve eller sort/hvid.

Blikket skal være rettet mod kameraet, øjnene helt synlige og munden lukket.

Billedet skal vise ansigtet og det øverste af skuldrene.

Billedkvalitet

Belysningen skal være jævn og må ikke lave skygger i ansigt eller på baggrund.
Billeder af personer med hvidt/lyst hår og personer med lyst tørklæde skal have en baggrund i skarp kontrast.

Billedet skal være af god kvalitet og uden huller, stempler eller andre skader.

Billedet skal være et fotografi eller printet på fotopapir af god kvalitet og med meget høj opløsning.

Format EU

35mm x 45mm. Hovedet mellem 30-36mm fra hagespids til hårtop.

Briller

Øjnene skal være helt fri af stellet og
glassene uden toner eller reflekser.

Hovedbeklædning

Hovedbeklædning tillades kun af religiøse grunde.
Pande, hageparti og kindben skal være synlige.

I særlige tilfælde kan enkelte krav fraviges. Beslutning herom træffes, der hvor du søger om pas eller kørekort.
REGLERNE TRÆDER I KRAFT DEN 1. AUGUST 2006. FØR DENNE DATO ACCEPTERES FOTOGRAFIER,
DER ER LAVET EFTER BÅDE NYE OG GAMLE REGLER.
Scroll to Top